• Sort Facebook ikon
  • Sort LinkedIn ikon
  • Sort YouTube Icon

Anerkendelse

Opdateret: 13. aug. 2019

Har du af og til en oplevelse af, at dine medarbejdere ikke udfører de opgaver, i gentagende gange har aftalt de skal udføre?

Har du også oplevet hvordan klinikassistenter kan finde på, at stå og snakke om private anliggende over en kom kaffe mens sterilisationen sejler? Eller oplevet hvordan klinikassistenter, tandplejere eller ansatte tandlæger går til pause, selvom klinikrummene ikke er ryddet og gjort klar til næste procedure? Det har jeg. Som klinikejer kunne jeg blive sindsygt frustreret over, at medarbejderne, på trods af gentagende irettesættelser uendelige diskussioner til personalemøderne og andre tiltag, aldrig lod til at ændre adfærd. Der kunne være korte periode, hvor alt lod til at være forbedret. For derefter at falde tilbage i de gamle uhensigtsmæssige rutiner.


I et par år havde jeg glæden ved at arbejdede sammen med en erhvervspsykolog. Han anbefalede mig til selv at udføre en adfærdsændring.

Næste gang jeg så klinikassistenterne stå og snakke, mens sterilisationen var et rod, anbefalede han mig, at rose dem for at have sikret sig sterilisationen var ryddet og klar. Så de havde tid til at stå og snakke......

Da han bad mig om dette, var min første reaktion at afvise hans forslag. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle rose medarbejderne, for noget de ikke havde gjort. Psykologen forklarede mig, at ved at gøre, som han anbefalede, ville medarbejderne ubevidst begynde at koble ros til den påkrævede opgave. Hvis medarbejderne fik ros for at kunne slappe af, fordi jeg "antog", de havde udført alle deres opgaver. Ville det automatisk få medarbejderne til at søge mere ros (ved at udføre opgaverne, som aftalt). Samtidig ville medarbejderne være klar over, at de fik uberettiget ros og dermed have dårlig samvittighed. Da mennesker altid søger anerkendelse, var psykologens påstand, at medarbejderne ville ændre adfærd. For at få følelsen af anerkendelse til at føles ægte, ville medarbejderne være nød til at ændre deres egen adfærd. Kun på den måde ville de kunne opnå retmæssig anerkendelse.


Fuld af skepsis gik jeg med til at afprøve metoden ugen efter. Mandag formiddag fik jeg første mulighed for at rose medarbejderne. De så på mig og virkede taknemmelige for min ros!!!! Dagen efter gentog seancen sig. Endnu engang virkede medarbejderne som om de glædede sig over min ros. Siden den dag havde vi aldrig en sterilisation, der rodede hvis medarbejderne havde tid til at ordne den. Jeg huskede altid at rose dem for deres indsats og tog gerne del i deres fortjente kaffe ritualer, hvis jeg selv havde tid. Oplevelsen var både overraskende og en øjenåbner for mulighederne ved positiv psykologi.


Siden min oplevelse med sterilisationen, brugte jeg metoden til adskillige andre procedurer. Hver gang med stor succes, til min egen store overraskelse.

Hvis du er i tvivl om metoden virker, vil jeg anbefale dig at afprøve den. Det koster ikke noget. Ok du kan måske kommet til at føle dig lidt dum - det overlever du med sikkerhed. Spørg dig selv: “hvad er det værste der kan ske?”. Jeg vil glæde mig over kommentarer med dine oplevelser fra din klinik.

God fornøjelse.


Venlig hilsen

Tandlæge

Jesper Hatt


mail@smiledesign.dk


Hvis du vil være sikker på, at få en notifikation når jeg poster nye opslag, vil jeg anbefale dig, at melde dig til min blog. Det gør du i øverste højre hjørne under "login".

Obs. Jeg sender ingen reklame eller spam.